Adm. direktør Jørgen Dirksen

Rynkeby Foods A/S

Jeg oplever TekstXpressen som professionel og dedikeret i deres arbejde med Rynkeby Foods medarbejdermagasin “FrugtPressen” til vores mere end 200 ansatte i Danmark og resten af Norden.

Medarbejderbladet er i dag et godt, informativt og interessant blad, fordi TekstXpressen fanger vores kultur og værdier og får dem ud gennem bladets spalter.

TekstXpressen har også givet bladet et nyt og moderne udtryk layoutmæssigt og på fotosiden – og indholdsmæssigt er bladet i dag meget læseværdigt, fordi der er en god afveksling mellem faktuelle, organisatoriske og menneskelige historier.

Både journalister og fotografer fra TekstXpressen har et godt samarbejde med alle afdelinger i vores organisation – lige fra produktionen over laboratorie og økonomi til os på ledelsesgangen.

Rynkeby Foods er meget tilfredse med vores samarbejde med TekstXpressen.

 


 

Direktør Finn Muus

Boligkontoret Fredericia

Boligkontoret Fredericia har siden foråret 2011 samarbejdet med TekstXpressen og indehaver Joan Grønning.
Samarbejdet har udviklet sig fra 2 til 4 årlige udgivelser af beboerbladet ‘LEJLIGHEDEN’ samt udarbejdelse af brochurer, nyhedsbreve og pressemeddelelser.
Opgaver, som er udført til alles tilfredshed, da Joan Grønning er dygtig til at få vinklet artikler og tekster, så modtagerne ikke er i tvivl om budskabet.
TekstXpressen videreudviklede i 2013/2014 vores hjemmeside, som herefter endte i Top-3 i konkurrencen årets “Bedste Boligorganisation på Nettet” i 2014.
 

TekstXpressen har også totalproduceret vores jubilæumsbog – en mursten på over 1 kg – som beskriver 100 år med almene boliger i Fredericia.

Jeg oplever TekstXpressens Joan Grønning som en meget erfaren, kompetent og dygtig redaktør, der ud over at have en stor faglighed også er god til at samarbejde og kommunikere med udvalg og bestyrelser.
Joan Grønning har også stået for og gennemført forskellige kommunikationskurser for vores afdelingsbestyrelser.

 

Formand Casper Pihl Rasmussen

Dansk Cøliaki Forening

TekstXpressens Joan Grønning har som redaktør af Dansk Cøliaki Forenings medlemsblad fra dag 1 i 2012 fået bladet til at fremstå professionelt og informationsgivende og som spændende læsning.

Og med sin ildhu og interesse har hun hurtigt udvist empati for cøliakiens mystiske veje.

 


 

Direktør Marianne Kalb Møller

Kalb pr & kommunikation

Jeg kender TekstXpressens indehaver Joan Grønning som en superkompetent projektleder og magasinredaktør.

Joan har et stærkt overblik, god sans for en fornuftig økonomi i alle projekter – tillige med en superskarp pen 🙂

 


 

Vicedirektør Anne Holm Hansen

Astma-Allergi Danmark

TekstXpressens indehaver Joan Grønning kan håndtere mange forskellige områder, og hun kan med sin grundighed formidle selv komplicerede stofområder på en enkel måde. Joan er i stand til at samarbejde over en bred kam med fagfolk og samtidig i stand til at tage borgernes perspektiv.

Joan har desuden en udviklet økonomisk sans, og i sin tid som redaktør på Astma-Allergi Bladet formåede hun både at sænke produktionsudgifterne og at skaffe indtægter i form af artikler til eksterne medier.

Som person er Joan positiv og proaktiv.

 


 

Redaktør Kirsten Winding

Månedsmagasinet “Vores Børn”

 Joan er nok den mest initiativrige og engagerede journalist, jeg har mødt.

Hun er altid frisk med nye idéer og er en slider, når de skal følges til dørs. Hun er dygtig til at holde overblik og styre projekter. En samarbejdspartner og journalist, man altid kan stole på.