sponsorbanner_DK_120x60_2015

Da Team Rynkeby cyklede til Paris i 2015 for at støtte kampen mod børnekræft, var TekstXpressen første – men ikke sidste – gang med på sponsorlisten

Vi tegnede i TekstXpressen første gang et sponsorat med verdens største velgørenhedscykelhold, Team Rynkeby, i 2015. Sponsoratet går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde.

Indehaver, Joan Grønning udtaler:

– Jeg blev så glad, da jeg opdagede muligheden for at tegne et bronzesponsorat, der er skræddersyet til mindre virksomheder uden det store reklamebudget. Jeg har gennem mange år fulgt Team Rynkeby, og ville så gerne støtte, fordi projektet er så godt”.

Sponsoratet er knyttet til en bestemt TeamRynkeby-rytter, og da TekstXpressen producerer Rynkeby Foods medarbejderblad, FrugtPressen, så var det naturligt at sponsorere direktionssekretær Inge Olsson, der er ansvarshavende på bladet.

100 procent til Børnecancerfonden
Team Rynkeby består i år af ca. 1500 ryttere og 350 hjælpere fordelt på mange lokale hold i flere lande. Deltagerne betaler selv for deres egen deltagelse, og samtidig dækker juicevirksomheden Rynkeby Foods A/S projektets centrale omkostninger.

Dermed kan Team Rynkeby sende alle indsamlede midler ubeskåret videre til de fem børnekræftorganisationer, som Team Rynkeby samarbejder med i Danmark, Sverige, Finland, Norge og Færøerne.

I Danmark går de indsamlede midler til Børnecancerfonden, som bruger størstedelen af pengene på at finansiere forskning.

cykelryttere_team_rynkeby